Frequently Asked Questions

Vitral rytterlys kan installeres i en hældning på mellem 25 og 60 grader. Skrålys kan installeret i helt ned til 15 graders hældning og op til lodret.

Vitrals produkter til flade tage, Skyvision og VitraLight, kan monteres i taghældninger fra 0 grader til 15 grader. For Skyvision anbefaler vi dog en taghældning på mindst 4 grader, for at sikre at regnvand løber af og ikke giver et beskidt ovenlys.

Vitrals ovenlys er blevet godkendt til brug i Montgomery Primary School, Devon, England, iht. PassivHaus standarden. Vitral har i dette projekt samarbejdet med en ekstern energikonsulent, WARM. Vitrals produkt opfylder kravene til lufttæthed og isoleringsevne.

I projektet indgår Vitral-glastaget både som en del af den naturlige ventilation (til nedkøling om sommeren) og som en kilde til (sol-)varme om vinteren.

I Vitrals A74 og VRS glastagssystemer udgør hvert enkelt panel sin egen "selvbærende konstruktion". Der er altså ikke tale om "en ramme i en ramme", som er kendt fra alle andre glastagsløsninger. Hvis man i andre systemer skal have oplukkelige paneler har man derfor netop brug for to rammer, mens man hos Vitral kun har brug for een.

Derfor kan hvert 2. panel i et Vitral glastag lukkes op. Det eneste det koster er en motor (og den skal man jo også have i andre systemer). I alle andre systemer skal man betale både for motor OG for en ekstra ramme, hængsling, osv., hvilket som regel bliver dyrt.

Endelig betyder Vitral's løsning, at man ikke kan se forskel på hvilke paneler, som er faste, og hvilke som er oplukkelige. Vi kalder det for "skjult opluk". Vore kunder kalder det for "æstetisk".

Vitrals Skyvision produkter til flade tage kan købes og installeres af alle. Kontakt os på telefonen eller via e-mail for priser.

Standard produktspecifikationer på Vitrals produkter kan downloades via www.vitral.dk. Hvis du mangler andre informationer, da ring til os eller send os en e-mail.

Vitrals A74-, VRS- og GTS-produkter tilpasses alle i størrelse til det konkrete projekt. Disse løsninger er "panel-baserede", d.v.s. hver panel er sin egen uafhængige, bærende enhed. Der er altså ikke brug for ekstra ramme (og det varmetab en ekstra ramme altid medfører). Hvert 2. panel kan åbnes, og det er kun motorens tilstedeværelse, som afslører, om et panel er fast eller oplukkeligt.

Opening panel Opening panel

 

Vitral har etableret et netværk af faste montører, som har stor erfaring med montage af Vitrals produkter. Vi kalder dem for "Vitral Glastags Eksperter". Du kan finde dem på www.vitral.dk. Du opnår følgende fordele ved at bruge en Vitral Glastags Ekspert:

  • Montagen foretages af erfarne folk, hvilket sikrer høj kvalitet og vand- og vindtætte løsninger.
  • Glastags Eksperten kan stå for opmåling, inden glastaget bestilles. På den måde er man sikker på, at få lige præcis den løsning, som passer til taget.
  • Fordi Glastags Eksperten har lavet mange installationer og kender produkterne til bunds ved han også, hvad en montage koster. På den måde får du altid en god montagepris, når du benytter en Glastags Ekspert.

Når dette er sagt, så skal det også siget, at en normal, fagligt dygtig tømrer eller glas-alu bygger også sagtens kan montere Vitral ovenlysløsningner.

Vitral har 3 systemer til glastage: GTS, VRS og A74.

GTS er det ældste og derfor bedst egnet til kolde rum eller udskiftning/reparation af en af de rigtig mange GTS-installationer, som findes i Danmark i dag. GTS kan monteres med helt moderne lav-energi termoruder. Sprossebreden mellem to paneler er bare 35 mm.

GTS curved ridge GTS faceted

VRS er et system, hvor selve rammeprofilet er børstet, rustfri stål, kuldebrudt med en afstivende og isolerende kerne af polyurethan. Stål er stærkt og VRS er det Vitral-produkt, som giver mulighed for de største spænd uden en bærende underkonstruktion. I skrålys fås panelængder i op til 3,2 meter og i selvbærende rytterlys kan der spændes over helt op til 5 meter uden støtte i kippen. VRS er det eneste produkt i rustfrit stål på markedet og giver dermed mulighed for at skabe en helt enestående arkitektur. Sprossebredden mellem to paneler er bare 48 mm.

A74 er et system i aluminium. Der er mulighed for overflader i lige præcis den farve, kunden ønsker. Man kan også bestille én farve indvendigt (typisk en lys/hvid farve) og en anden farve udvendigt (typiske en mørk/antrasitgrå/sort farve). Det er også muligt at vælge de rå, anodiserede aluminiums-look. A74 er kuldebrudt med en kerne af polyurethan. A74 kan leveres i længder næsten lige så lange som VRS-systemet. Sprossebredden mellem to paneler er bare 50 mm.

Alle tre løsninger, GTS, VRS og A74, benytter samme princip med "selvbærende paneler", d.v.s. ingen ekstra fordyrende rammer når der skal laves oplukkelige paneler. Og for alle tre systemers vedkommende gælder, at de oplukkelige paneler er "skjulte", man kan altså ikke se forskel på faste og oplukkelige paneler. Alle tre løsninger har meget smalle sprosser, hvilket giver et dejligt stort lysindfald. 

...og det er jo lige præcis det, et ovenlys drejer sig om!

Når mennesker dør i en ildebrand, er det ofte som følge af røgforgiftning. Og når brandvæsnet har vanskeligt ved at slukke en ildebrand, er det ofte fordi, de p.gr. af røgudvikling ikke kan se, hvor ilden har fat. Derfor er en meget vigtig del af brandbekæmpelse røgudluftning, og derfor stilles der store krav til især offentlige bygningers røgudluftning. Det samme gælder bygninger, hvori der færdes eller opholder sig mange mennesker, f.eks. indkøbscentre, teatre, o.s.v.

Vitrals VRS- og A74 produktprogrammer er godkendt til netop denne anvendelse! Det er sket gennem tests i Sverige og Tyskland og efterfølgende CE-mærkning i.h.t. EN12101-2, den europæiske norm for "naturlig røg- og brandventilation". En sådan godkendelse er ikke kun en godkendelse af selve glastaget, men af hele systemet, også indeholdende bestemte oplukkemotorer, m.v.

Vitrals glastage består af enkeltstående paneler. Glastage fra Vitral kan i princippet være uendeligt lange. Det er kun et spørgsmål om, hvor mange paneler man sammensætter. På en varm sommerdag kan et 50 meter langt ovenlys godt udvide sige med flere centimeter, på grund af materialernes termiske udvidelseskoefficient. Men Vitral ovenlys er lavet, så variationerne optages i pakningerne mellem panelerne.

Og for panelerne gælder der visse begrænsninger, som sikrer holdbare og vind- og vandtætte paneler, også når der ligger meget sne på taget eller er kraftig vindpåvirkning.

For VRS kan panelerne blive op til 1200 mm brede og 3200 mm høje. Arealet af et enkelt panel skal være makx. 2,5 kvadratmeter. For A74 kan panelerne blive op til 1200 mm brede og 2900 mm høje. Hvert panel må højst være 2,0 kvadratmeter stort. Med andre ord, jo længere des smallere.

Vitral laver altid statikberegninger, for at sikre at både glas, rammer og alle beslag har den nødvendige styrke til at kunne imødegå snelaster og vindlaster.

Vitrals glastage kan åbnes enten med brug af kædemotorer eller spindelmotorer. Vitral producerer ikke selv disse motorer, men samarbejder med anerkendte producenter. Alle de motorer, Vitral sælger, er CE-mærkede og i nogle tilfælde endda godkendt til brug for naturlig røg- og brandventilation.

Kontakt os på telefonen eller via e-mail for at høre nærmere om hvillke motorer, som passer bedst til lige præcis dit glastag.

Energieffektivitet = Høj isoleringsevne + Høj lufttæthed. Vitrals glastage har nogle af markedet bedste værdier for så vidt angår både isolering og tæthed. Vitrals glastage leveres både med 2-lags og 3-lags lavenergi termoruder.

Både isolering og tæthed er målt (typisk i en såkaldt hot-box) eller beregnet af Teknologisk Institut, og deres resultater ligger til grund for CE-mærkningen af Vitrals glastage.

Vigtigt: Glastage og ovenlys uden CE-mærkning må ikke produceres, sælges eller importeres til lande i den europaiske union, EU.