Certificeringer og mærkninger
-
VRS, A74, Panoramic, Skyvision og VitraLight har en godkendt CE-mærkning i henhold til DS/ EN14351-1
-
VITRAL er DS/EN ISO9001:2008 certificeret.
Hvad er DS/EN 12101-2 standarden?
DS/EN 12101-2 er en europæisk produktstandard med titlen - "Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer".
Hvad betyder DS/EN 12101-2 standarden?
DS/EN 12101-2 standarden betyder, at brandventilation til udledning af røg og varme skal leve op til en række strenge krav, som ses af listen herunder:
- Pålidelighed: Et krav til antallet af gange, brandventilationen kan fungere sikkert
- Snebelastning: Et krav til den maksimale snebelastning for, at sikre fuld funktionsdygtighed
- Lav temperatur: Et krav om minimum rumtemperatur for at sikre funktionsdygtighed
- Vindbelastning: Et krav til den maksimale vindbelastning, som brandventilationen kan modstå, uden at funktionsdygtigheden nedsættes
- Varmebelastning: Et krav til den temperatur, hvorunder brandventilationen kan fungere i 30 minutter under varmebelastning
- Aerodynamisk åbningsareal: Et krav til brandventilationens effektivitet ved enhver vindretning
Øvrige hensyn:
Certificeringstests skal udføres af et autoriseret testinstitut. VITRAL har brugt Sveriges Tekniske Forskningsinstitut i Borås, Sverige til at gennemføre testene.
Brandventilationsvinduet skal være testet og certificeret som en enhed.
Certificeringen skal foretages af et notificeret certificeringsorgan
Brandventilation til udledning af røg og varme skal være CE-mærket, og certificeringsværdierne skal være angivet på produktet.
Gælder DS/EN 12101-2 standarden for skrå tage?
Standarden fastsætter krav, der gælder for brandventilation, uanset om det er placeret i skrå eller flade tage.
Den dækker også brandventilation på facader.
Lever Vitral op til de nyeste EN-produktstandarder?
VITRAL lever op til de nyeste standarder, og er testet i henhold til parametrene i DS/EN 12101-2-standarden.
Alle VITRAL brandventilationsprodukter opdateres i henhold til de harmoniserede standarder i DS/EN 12101-serien vedrørende brandventilation.

