2013-06-12

VITRALs nye bæredygtige glastagssystem A98!


VITRAL har udviklet et nyt bæredygtigt glastagssystem i storformat. Navnet er A98 og refererer dels til panelets materiale, som er aluminium, og dels til vinduesprofilets højde, som er 98 mm.

A98 er en videreudvikling af det i forvejen meget miljøvenlige A74. Med A98 har VITRAL skabt et glastagssystem med en række helt unikke egenskaber, hvor bæredygtighed, format og æstetik spiller afgørende roller.

Markedets laveste U-værdier

Med en U-værdi på bare 0,79 W/m² K – for et færdigsamlet panel – og 0,5 W/m² K for selve ruden, har VITRAL med A98 skabt lidt af en bæredygtig revolution.

Panelareal i storformat – ekstraordinært stort lysindfald

A98 giver nu arkitekterne mulighed for at tegne glastagsrammer med et panelareal helt op til 3 m², hvilket også er ganske unikt. I kombination med systemets slanke sprosser og lave profiler giver A98 et usædvanligt stort lysindfald i byggeriet.

Skjulte opluk og skjulte åbningsmotorer

Oplukke-mekanismen i A98 er skjult i panelets karm. Og som noget helt nyt er åbnings-motorerne også integrerede i panelerne, hvilket er endnu en funktionalitet, der højner det æstetiske udtryk. Alle paneler ser derfor ens ud både indefra og udefra, så man ikke kan se forskel på faste og oplukkelige paneler. Glastaget fremstår således fuldstændig ensartet. Med A98 har man desuden mulighed for at få vindues-opluk for hvert 2. panel.

Certificeret kvalitet – opfylder BR2020

A98 er testet, produceret og samlet på VITRALs ISO-certificerede fabrik i Litauen og har opnået alle gængse certificeringer og opfylder kravene til BR2020. A98 er fremstillet med ”dobbelte paknings- planer”, hvilket medfører total vandtæthed selv under ekstreme vejrforhold. De mange glasvarianter består af velisolerede tre-lags termoruder med multicoatinger og fyldt med ædelgasser. A98, der er et designfleksibelt glastagssystem, leveres som skrålys, rytterlys og pyramider og med en lang række kombinationer af gavle, keler og grater, integrerede solceller og valgfrie RAL farver.

Forseglet og ready-to-install

A98 ankommer færdigsamlet til byggepladsen lige klar til at installere. Det giver en ensartet bygge- kvalitet, der sikrer de lovede miljøværdier. Samtidig øges entreprenørens konkurrenceevne ved en nem, hurtig og sikker installationsproces.